fredag den 19. august 2011

Dengang jeg var ung



Aftensmaden i går. Baconkartofler fra Newyorkerbyheart og pastasauce fra Netto (La Campagna m. hvidløg - den bedste!).

Jeg er vist ved at blive lidt ambitiøs. Listen med mad jeg gerne vil blogge vokser sig længere og længere og jeg synes det er svært at finde tid til det hele. I min perfekte verden ville jeg lægge noget nyt op hver eneste dag, men jeg må nok være realistisk og sige at 2 maks. 3 gange om ugen er mere realistisk.

Kan du huske da du flyttede hjemmefra? Det kan jeg. Jeg var 18 og troede jeg kunne lave mad. Jeg troede faktisk at jeg var rigtig god til at lave mad. Newsflash! Bare fordi man kan smide en lasagne sammen, betyder det ikke at man er god til at lave mad. Det opdagede jeg hurtigt... Er du gal der blev lavet meget mærkelig, brændt, skummel, nedern og decideret uspiselig mad i de første mange måneder, i min lille lejlighed.

Det er sjovt at tænke på hvor meget det har ændret sig siden da. Første gang jeg serverede mad for gæster hjemme hos mig selv, endte vi med at gå op til den lokale pizza-pusher og købe mad i stedet. Puha hvor det smagte. Det er heldigvis længe siden nu. I fredags inviterede 3 af mine venner sig selv uanmeldt hjem til mig, og så måtte jeg jo lave mad. Svinekød i karry *haps* Ikke verdens smukkeste mad, men der blev spist helt op. Det er en ret, som også god til de mere kræsne mennesker, for der er ikke noget 'farligt' i:

Svinekød i karry (uden billede desværre..)
  • Svinekød i tern (jeg brugte cirka 800 gram, for vi var 4 og det var på tilbud)
  • Løg, cirka 4, eller så mange du nu gider snitte
  • Hvidløg (friske selvfølgelig) cirka 4 fed
  • Olie eller andet fedtstof til stegning
  • 1 dåse majs
  • Ærter, 2 - 3 dl (jeg har altid en pose med frosne ærter i fryseren)
  • Hakket spinat, 8 'terninger' eller så meget du har lyst til (igen noget jeg altid har i fryseren)
  • Olie til stegning
  • Karrypulver
  • Diverse krydderier f. eks.: bouillon, soya, peber, chili, sød chili sauce, fiske sauce og hvad du nu eller skan finde på.
  • 1 dåse kokosmælk
Varm olien og tilsæt karrypulver (2 - 3 tsk). Lad det svitse kort og tilsæt løg og hvidløg. Når løgene begynder at blive klare så tilsæt kød og svits videre. Når kødet er ved at være færdigt, så tilsæt grøntsager og kokosmælk. Hvis der ikke er væde nok, så hæld lidt vand ved. Til sidst skal resten af krydderierne i, og det er op til dig hvad det bliver. Frisk chili? Fiskesauce? Bouillon? Soya? Det er vigtigt at der kommer noget salt i, og det klæder altid en karryret med noget sødme og syre! Så noget sød chilisauce/sukker/palmesukker og lidt limesaft er en god idé.


Server med kogte jasminris eller naan.

    2 kommentarer:

    1. Uhmm :-D Den pastasovs kender jeg ikke, måske jeg skulle kigge nærmere på den........

      Mange hilsner
      Birthe

      SvarSlet
    2. Hey Newyorkerbyheart :D
      Af alle de færdige pastasaucer man kan få, så er den min yndlings :P Den smager super godt, og det er jo praktisk når man som mig ikke lige gider lave min egen.

      SvarSlet