onsdag den 4. januar 2012

"Oluf, jeg ønsker mig så'n en foodprocessor"


Hvilket er lige præcis hvad jeg fik juleaften! *haps* siger jeg bare! Nu skal alting da godt nok lige blendes. Hun hedder Wilfa og er muligvis det smukkeste køkkenapparat jeg ejer. Jeg indrømmer at jeg blev en lille smule opstemt da jeg pakkede hende ud af æsken, men det er svært at lade være når man står med noget som hende. Knapperne er super lækre og hendes motor er på 1000w. Skålen indeholder 2,5 liter og så er motoren placeret under skålen så hun ikke fylder hele køkkenbordet når man arbejder.

Hvor er der noget jeg kan blende?!

Jeg er ved at finde på en lækker lagkage til min fødselsdag (Neeeejh har du fødselsdag? Ja det har jeg fakkertalt. Jamen hvornår da? Næste lørdag den 14. januar. Jamen tillykke! Tak tak, det er alt for galt). Jeg elsker generelt alt kage, men jeg ville gerne lave noget lidt anderledes end hvide bunde med kagecreme og jordbærsyltetøj. Det skal være en eksplosion af mørk chokolade med chokolade og mere chokolade.

Jeg har overvejet om jeg kan lave noget tyk chokolade ganache med en form for crunch i og så noget vanille mascarpone som skal lægges mellem chokoladebunde. Muligvis med noget frugt. Jeg er bare lidt på skideren, for jeg kan ikke rigtig teste og smage inden da, for jeg er i gang med at smide noget julevægt. Og hvis jeg bringer chokolade ind i huset inden min fødselsdag, så kan jeg ikke garantere for sikkerheden!

Nå, jeg vil sætte mig til at savle over mine kogebøger. Merry new year! Som de siger i 'Trading Places'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar