mandag den 20. februar 2012

SOVS

colourbox

Fuck yeah! Jeg har lavet sovs for første gang i mit liv! Altså rigtig sovs - Knorr har jeg stiftet bekendskab med. Rigtig sovs med saft fra et lækkert stykke kød der havde stået i ovnen i 1½ time med løg og krydderurter og alt det stads. Og så smeltede jeg smør og kom mel i, og saften fra kødet og så lidt bouillon og vand og kulør, og og og!

Det er sikkert noget 95% af verdens mennesker har gjort 100 gange, men jeg var bare så stolt. Jeg har lavet rigtig sovs! Sovs sovs sovs. Min sovse-mødom er blevet taget! Og Adam sagde at det smagte godt :)

Savner lidt madshopping .. colourbox

Og så skal jeg til storbyen om et par dage. København. 'My hood' så at sige, eller i hvert fald næsten. De 'ægte' københavnere (Amager, Vesterbro mm.) vil sige at jeg absolut ikke er københavner, men alle der kommer længere væk end Roskilde kan ikke se forskellen - og er totalt ligeglade anyways.

Jeg er fra Mørkhøj, okay? Forstaden LIGE bag skiltet hvor det ikke længere hedder København, men Storkøbenhavn. Men når toget fra Odense kører ind på hovedbanegården og man kan mærke den hektiske trafik ude foran Tivoli, så føler jeg mig altså hjemme.

Og så ville jeg sådan set godt lige forbi nogle fede butikker og købe lidt specialiteter med hjem. Nogle seje øl jeg kan komme i maden, noget chokolade og sådan lidt af hvert. Bare ikke lakrids (hvad sker der for at der skal lakrids i alt?). Jeg ved bare ikke lige hvor jeg skal gå hen og kigge. Nogen forslag?! Jeg overvejer at se Torvehallerne.

I mens jeg venter, kan jeg sidde og planlægge hvordan jeg skal lokke mine forældre til at give en tur på LêLê nhà hàng. (Et sjovt lille fact: Der hvor LêLê ligger, har min onkel haft en restaurant).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar